Puk Willemoes Jensen er vores nye praktikant

I august startede Puk Willemoes Jensen som praktikant i RAISE. Puk har en bachelor i Antropologi og er på sidste år af sin kandidat i Internationale Studier, hvor hun specialiserer sig i udviklingspolitik og global governance.

 

Hun har tidligere arbejdet med frivillig ledelse og organisationsudvikling i studenterforeningsmiljøerne og beklæder en række bestyrelsesposter i den sammenhæng.

 

Siden august har Puk arbejdet med vores nye digitale tilstedeværelse i form af hjemmeside, digital medlemsstyring og indbetalingssystem.

 

Puk er også i øjeblikket i gang med at undersøge, hvordan andre små- og mellemstore organisationer arbejder med frivillige, som grundlag for en strategi for RAISEs fremtidige inddragelse af frivillige i vores arbejde. Hvis du har erfaringer med inddragelse af frivillige i internationalt udviklingsarbejde som kunne være nyttige for os, er du velkommen til at kontakte puk på puk@raiseorg.dk.

 

Endelig arbejder Puk også på en rapport om internationale erfaringer med skolemadsordninger, som skal bidrage til vores arbejde i RefIPro-projektet med at udarbejde en model, hvor melorme kan indgå som del af en skolemadsordning.