Organisering af hjemmebaserede arbejdere i Uganda

Projektet har til formål at understøtte og konsolidere den ny-etablerede paraplyorganisation Ngalo Buwereza (NBO), der organiser og støtter hjemmebaserede arbejdere. Hjemmebaserede arbejdere varetager et uformelt erhverv, der finder sted i hjemmene, hvor de typisk producer produkter eller ydelser af håndværks- eller landbrugsmæssig karakter (eks. biavl, fiskeopdræt, planteavl, frugttøring m.m.).

I Uganda udgør den uformelle sektor op mod 70 procent af økonomien og de fleste jobs er karakteriseret ved dårlige arbejdsvilkår og lav indtjening, hvilket også er tilfældet for størstedelen af de hjemmebaserede arbejdere.

Projektet har til formål at skabe bedre vilkår for denne sektor ved at konsolidere NBO genem støtte til en process, der skal udmunde i vedtagelse af foreningens vedtægter.

NBO blev officielt etableret i 2022 og har 121 medlemsorganisationer i hele Uganda, bestående af 4.242 personer, hvoraf totredjedele er kvinder. En inkluderende process til udvikling af foreningens vedtægter er afgørende for både den evne til at fungere som demokratisk medlemsorganisation og for organisationens evne til at varetage medlemmernes interesser overfor myndighederne.

En styrket paraplyorganisation vil arbejde for at 1) forbedre arbejdsmiljøet for medlemmerne og 2) forbedre det økonomiske udbytte af deres arbejde.

Projektdetaljer

Periode: 1. september 2024 – 1. marts 2025 (6 måneder) 

Budget: DKK 376.199,00

Land: Uganda

Tematisk område: Jobskabelse

Partnere: Ngalo Buwereza Organisation (NBO), HomeNet Africa (HNA)

Finansiering: Civilsamfund i Udvikling (CISU)